Mød danske Lowé-Nelly Lath og den ugandiske mobiljournalist Juliet Walusansa, som begge empower kvinder med hårstilen braids.

Mød danske Lowé-Nelly Lath og den ugandiske mobiljournalist Juliet Walusansa, som begge empower kvinder med hårstilen braids.

Kroppen

Vestlige skønhedsidealer fører til diskrimination af afrohår i Uganda

Hårstilen braids, hvor mørk, krøllet hår flettes sammen med syntetisk hår, empower kvinder verden over. Men samtidig er den et værn mod diskrimination på det ugandiske arbejdsmarked.

I løbet af de seneste år har den afroamerikanske græsrodsbevægelse Natural Hair Movement kæmpet for, at kvinder og mænd skal kunne omfavne deres hårs naturlige afrotekstur og andre afrocentriske hårstile uden at miste deres job eller blive krænket.

De er nået langt. I hvert fald i USA, da Repræsentanternes Hus i marts vedtog et lovforslag om at forbyde racebaseret diskrimination af hår – lige fra afrohår til hårstilen braids.

Dermed løsriver afroamerikanere deres hår fra århundredes diskrimination, som stammer helt tilbage fra slavetiden, hvor afrohår og traditionelle hårstile blev undertrykt. Allerede i 1700-tallets Louisiana krævede den spanske kolonialmagt, at mørke kvinder skulle bære tørklæde, fordi deres detaljerede frisurer blev betragtet som en trussel mod status quo.

Selv i Afrika holdes afroen nede

Diskriminationen af naturligt mørkt, krøllet hår rækker dog langt ud over USA's grænser. Som i Uganda, hvor afrohår trods sin store udbredelse i landet bliver betragtet som "uprofessionelt" på arbejdsmarkedet.

Her er braids, en stilart hvor det naturlige hår flettes sammen med syntetisk hår, blevet en nødvendighed på arbejdsmarkedet, fortæller den 24-årige selvlærte frisør og mobiljournalist i Kampala, Juliet Walusansa.

"Hvis du ser anderledes ud, vil ingen ansætte dig. Naturligt hår er svært at pleje. For det meste kræver det mere opmærksomhed og tid end hair extensions."

Koloniale skønhedsidealer

Undertrykkelsen stammer helt tilbage fra kolonialisering af Uganda i starten af 1900-tallet. Her krævede kristne missionærer, at piger i missionærskolerne skulle klippe deres hår af, fordi det var uskønt og ugudeligt.

Dette præger dagens ugandiske samfund, hvor afrohår er forbudt på nogle skoler, mens elever med andre typer hår gerne må gro det langt. Og dét stjæler unge, mørke kvinders ret til at føle selvværd gennem deres hår, skriver den ugandiske journalist Patience Akumu i The Guardian:

”Alt, hvad dette racistiske uddannelsesystem gør, er at skabe generationer af ugandiske kvinder, der er blevet tvunget til at acceptere, at deres hår er grimt og skal gemmes væk.”

Diskrimination sker over generationer

Normaliseringen af vestlige skønhedsidealer, altså det glatte lange hår, sker ubevidst og over generationer, fortæller Mira C. Skadegård, Adjunkt ved institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet.

"Gennem kolonialhistorien er mørkt, krøllet hår blevet positioneret som vildt og ukontrolleret. Det skal dæmpes og gøres hvidt. For kruset er ikke den mest magtfulde gruppes forståelse af pænt og passende."

Hun fortæller, at en typisk effekt af koloniseringen er, at man afspejler den kultur, man har været undertrykt af. Det ses også i Indien, hvor engelsk er et af hovedsprogene i skolen. Eller når kvinder benytter blegecreme til at få lysere hud. Hvidhed er nemlig stadig forbundet med magt.

Derudover spiller køn også ind, da kvinders måde at udtrykke sig på også er blevet kontrolleret gennem generation.

"Vi skal styre kvindens vildhed og seksualitet. Det handler om at styre den ikke-hvide kvinde," siger Mira C. Skadegård.

Normer er dog til for at blive brudt, og lige nu baner amerikanske stjerners promovering af braids vejen for, at kvinder bliver empowered gennem braids i Uganda, fortæller frisøren og mobiljournalisten Juliet Walusansa:

"Amerikansk hårkultur påvirker Ugandisk hårkultur gennem forskellige kendte mennesker, som folk ser på sociale medier som Facebook og Instagram. Vi vil også se godt ud og have langt hår."

Publiceret:
9/6/2022
Amalie Klitgaard
VJ-redaktør
amalie@tingenesverden.dk