
Alex Kofi Donkor kæmper mod kriminalisering af Ghanas LGBTQ+-personer. (Foto: Privat)
Alex Kofi Donkor kæmper mod kriminalisering af Ghanas LGBTQ+-personer. (Foto: Privat)
Alex risikerer fængsel for at være sig selv
Ghanas seksuelle minoriteter blæser til kamp mod ny, undertrykkende lovgivning
Mens det sidste glimmer efter den københavnske pride efterhånden er fejet op, kæmper Ghanas LGBTQ+-personer mod kriminalisering. Det vestafrikanske lands parlament arbejder nemlig på en lov, der slår hårdt ned landets LGBTQ+-personer.
Det vil blandt andet ramme Alex Kofi Donkor, der er leder af LGBT+ Rigths Ghana.
Loven kriminaliserer mig for at være homoseksuel, og fordi jeg er en aktivist, der deltager i mediedebatter om LGBTQ-personers rettigheder,
- Alex Kofi Donkor
Ifølge lovforslaget kan man få fem års fængsel for bare at identificere sig som LGBTQ+-person, og 10 års fængsel for at være fortaler for flere rettigheder til gruppen. Det bliver også strafbart, hvis man ikke rapporterer LGBTQ+-adfærd til myndighederne.
Forslaget støttes af Ghanas konservative politikere og af religiøse grupperinger, hvoraf flere har tætte forbindelser til kristne kirker fra USA.
Ifølge BBC udtaler lederen af den anglikanske kirke i Ghana, Alexander Kumi Larb, i sin støtte til loven, at ”homoseksualitet er umoralsk,” og at ”ghanesisk kultur og tradition ikke tillader det.”
Læs mere om Alex Kofi Donkors kamp mod det nye lovforslag på vores Instagram.

Alex Kofi Donkor kæmper mod kriminalisering af Ghanas LGBTQ+-personer. (Foto: Privat)
Alex Kofi Donkor kæmper mod kriminalisering af Ghanas LGBTQ+-personer. (Foto: Privat)