Amie N'Dong, direktør og medstifter af Social Vanilla.

Amie N'Dong, direktør og medstifter af Social Vanilla.

Fødevarer

Amie importerer vanilje til overpris – kom bag vaniljens kringlede økonomi

Uganda dyrkes vanilje af småbønder til en løn, de har svært ved at leve for. Et dansk firma vil gøre verdens næst dyreste krydderi til en god forretning for dem, der dyrker vaniljen.

Amie N’Dong er en atypisk vaniljekøbmand. Hun betaler med vilje overpris for sin vanilje, som hun køber direkte fra de ugandiske bønder gennem deres andelsselskab. På den måde ved hun, hvilke forhold vaniljen bliver dyrket under, og hun undgår at betale mellemmænd, der har presset vaniljebøndernes pris helt i bund.

”Vanilje er et af verdens dyreste krydderier – til tider lige så dyr som sølv –men dem som dyrker det har problemer med økonomisk fattighed, og det hænger jo ikke sammen,” siger Amie om sin motivation for at være med til at starte vaniljeimportfirmaet, Social Vanilla.

Vanilje dyrkes i tropisk klima i nogle af verdens fattigste lande. Den klatrende orkidé kommer oprindeligt fra Mexico, men størstedelen af alt vanilje dyrkes i dag på den afrikanske ø Madagaskar. Fem procent dyrkes i Uganda, hvor Amie køber vaniljen fra. Underbetaling af vaniljebønderne, børnearbejde og svingende kvalitet af vaniljen er problemer, der klæber sig til branchen.

Det er et problem, at danskerne ikke ved, hvordan vanilje bliver dyrket, og under hvilke forhold den bliver handlet. I Uganda bliver småbønderne ofte ikke ordentligt betalt. Det påvirker kvaliteten, for er bonden usikker om høsten, så optimerer man ofte ikke sin produktion.
– Amie N’Dong,
medstifter af Social Vanilla
Foto: Fra øverst og ned: Michelle Isinbaeva, Shutterstock og Tingenes Verden.

Trods bonus er prisen stadig for lav

Social Vanilla samarbejder med en lokal ngo, der oplærer bønderne i at dyrke vaniljen og andre afgrøder på en effektiv måde, der samtidig fremmer den vilde natur. Planen er, at småbøndernes landsteder kan blive til gode forretninger og samtidig skabe såkaldte elefantstier mellem nationalparkerne i det østlige Uganda, så de vilde dyr kan færdes over større arealer.  

Som bonus for at dyrke vaniljen på en miljø- og socialansvarlig måde, betaler Social Vanilla bønderne 25 procent oveni markedsprisen for vanilje – lige meget om markedsprisen er høj eller lav. På den måde sikrer de sig, at vaniljebonden – kombineret med indtægter fra andre afgrøder som f.eks. kakao – har en løn, som de kan leve for. Men fordi vaniljepriserne i øjeblikket er lave, er selv Social Vanillas priser ikke høje nok til at kunne leve ordentligt for.

”Vi risikerer ikke at have en forretning, hvis vi betaler mere end det. Vi konkurrer mod andre, der ikke betaler en bonus eller køber vaniljen meget billigt gennem mellemmænd,” siger Amie, der ville ønske, at der var en fair minimumspris for vanilje, der gjaldt for alle.

Hvordan går vaniljen fra 117 kroner kiloet til flere tusinde?

Social Vanilla har givet Tingenes Verden indsigt i, hvad de betaler for vaniljen, og hvad de selv tjener. Her er et konkret eksempel:

Bonden fik 117 kroner for et kilo grøn vanilje. Derefter sendte Social Vanilla vaniljen til tørring og fermentering på en fabrik, der fik 704 kroner pr. kilo for deres arbejde, der tager ca. 6 måneder. Det er i denne proces, vaniljen udvikler smag og får sin mørke farve. Vaniljen taber også en del af sin vægt. Oveni kommer Social Vanillas udgifter til eksport, egne lønninger, husleje, emballage og andre ting. Social Vanilla sælger vaniljen for 1200-1500 kroner pr. kilo til store fødevareproducenter og mellem 3.000-5.000 kroner pr. kilo til privatkunder.

Social Vanilla har udgifter til bl.a. løn, emballage, blockchain-teknologi og husleje.

Vil de vide mere om vaniljebønderne i Uganda? Kom på besøg hos vaniljebonden Nakyanzy Jasey i denne video.

Publiceret:
17/6/2022
Sune Gudmundsson
Ansv. chefredaktør
sune@tingenesverden.dk