Se, hvordan vanilje bliver dyrket, og hør om vaniljebonden Nakyanzi Jaseys udfordringer. Video: Michelle Isinbaeva

Se, hvordan vanilje bliver dyrket, og hør om vaniljebonden Nakyanzi Jaseys udfordringer. Video: Michelle Isinbaeva

Fødevarer

Nakyanzi dyrker din vanilje

Det er svært at få en god forretning ud af at dyrke verdens næst dyreste krydderi.

Hvem dyrker mon vaniljen til din hjemmelavede rabarbersaft? Det gør kvinder som Nakyanzi Jasey. Foruden at være jordemor og mor til fem, så er den 40-årige ugander også vaniljebonde.

Hendes plantage er ikke meget større end en fodboldbane, og ved første øjekast ligner den mest af alt en tropisk skov med tæt, frodig bevoksning. Men kigger man nærmere, kan man se, at lianen, der snor sig op ad mangotræet, bærer på klaser af grønne bønner. Vaniljebønner.

Grønne bønner sælge for 77 kroner kiloet

I øjeblikket kan det ikke betale sig at dyrke verdens næst dyreste krydderi. Prisen på ugandiske grønne vaniljebønner har på få år taget et voldsomt dyk og sælges nu på vaniljebørsen til 40.000 ugandiske shillings (ca. 77 kroner). Ikke pr. stang, men pr. kilo. Når høsten er solgt og udgifterne betalt, er indtjeningen så lav, at bønderne i øjeblikket ikke kan leve af deres vaniljebusiness.    

Nakyanzi har dog et es i ærmet, der polstrer hendes forretning mod vaniljens store prisudsving. Ved at dyrke sin vanilje på en måde, der gavner den vilde natur, vil en dansk vaniljeimportør gerne betale Nakyanzi og andre ugandiske vaniljebønder en bonus på 25 procent oveni markedsprisen.

Læs mere om det danske vaniljefirma Social Vanillas princip om at betale vaniljebønderne en løn, de kan leve for.

Og om, hvorfor prisen på vanilje går fra 77 kroner til flere tusinde kroner, når det rammer supermarkedet.

Se i videoen, hvordan Nakyanzi dyrker sin vanilje.

Publiceret:
10/6/2022
Sune Gudmundsson
Ansv. chefredaktør
sune@tingenesverden.dk