Der er aldrig tidligere blevet målt voldsommere tørke på Afrikas Horn. (Foto: Betina Garcia, Folkekirkens Nødhjælp.)

Der er aldrig tidligere blevet målt voldsommere tørke på Afrikas Horn. (Foto: Betina Garcia, Folkekirkens Nødhjælp.)

Fødevarer

Tørken slår rekord på Afrikas Horn

Regnen udebliver fortsat på Afrikas Horn, hvor befolkningen nu oplever den værste tørke nogensinde målt.

”Jeg har intet,” fortæller Ashiya Hussen, ”jeg kommer til at dø af sult.”

Hun bor i et tørkeramt område i Etiopien i Østafrika, og hunved ikke, hvordan hun og sine otte børn skal overleve uden vand og mad.

Ashiya Husse er én ud af 21 millioner i Etiopien, Kenya og Somalia, som akut mangler mad de kommende måneder.

Chris Funk har brug 25 år på at nærstudere regnmønstre på Afrikas Horn. Hans forskning tegner nu et endnu mere dystert billede af situationen end hidtil antaget.

Det er den værste situation nogensinde i de 73 år, man har data fra regionen.

”Rækkefølgen af tørkeperioder, længen af tørken, og voldsomheden af tørken er hidtil uset.”
– Chris Funk, regnforsker ved UC Santa Barbara.

Klimaforandringerne gør vejret på Afrikas Horn mere ekstremt.

Alle fire regnsæsoner de sidste to år er slået fejl.

”Det er en ’perfect storm’ af gentagende tørkechok, gentagende høje temperaturer, der udtørrer jorden kombineret med en ekstraordinær tør 2022 marts-april-maj,” siger Chris Funk.

Tørken alene kan ikke forklare, hvorfor situationen på Afrikas Horn er et spørgsmål om liv eller død. Hverken de etiopiske myndigheder eller det internationale samfund kan følge med. Den lille nødhjælp, Ashiya har modtaget, rækker ikke.

”De, der dør, dør. De overlevende vil forsætte livets rejse. Vi kan ikke gøre noget. Det kan kun Gud."
– Ashiya Hussen, etiopier.
Publiceret:
13/10/2022
Mathilde Utzon
Journalist
mathilde@tingenesverden.dk